onsdag den 11. marts 2015

Lakridssmåkager med mandler

250g hvedemel
170g sukker
50g smuttede, hakkede mandler
4 tsk lakridsgranulat (eller 3 tsk lakridspulver)
2 spsk no-egg
1/2 tsk bagepulver
200g fri margarine (eller anden vegansk plantemargarine)
evt en lille drys chilipulver (kan udelades)

Bland de tørre ingredienser først. Ælt derefter margarine i.
Del dejen i to, og rul i to lange pølser.
Pølserne sættes på køl i køleskab i ca 1 time.
Pølserne skæres i skiver (ca 17 småkager pr pølse).
Fordeles på bageplade (tryk dem gerne lidt fladere på bagepladen).

Bages i alm ovn på 180 grader i ca 10 minutter.
Kan også bages som cookies - så er bagetiden ca 5 minutter længere.

Sættes til afkøling, så småkagerne kan stivne.
Gem i kagedåse (naaah - spis dem!)



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar